1. Race/type Hunde er lige så forskellige ”inden i” som ”uden på”. Når man blander hunde af to eller flere forskellige racer, kan det være meget svært at forudsige hvordan hunden bliver – både mht. udseende og temperament. Se i et godt hundeleksikon og find beskrivelse af de racer, som indgår i din blandingshund.
Vær opmærksom på, at en række racer og blandinger ifølge hundeloven er forbudt i Danmark. Det påhviler iflg. loven dig som ejer at dokumentere, at din hund ikke tilhører en af racerne/blandingerne på forbudslisten. Oplysningerne om forældrene til hvalpen kan være en hjælp til denne dokumentation, men er ikke en garanti.
2. Anbefalet størrelse og indretning af opholdsarealer og eventuelle anlæg De fleste hunde opholder sig i familiens bolig sammen med familien. Hunden må ikke – f.eks. når familien er på arbejde – lukkes inde i et transportbur eller lignende lille bur. Sådanne bure er kun beregnet til netop transport eller kortvarig adskillelse f.eks. i forbindelse med fodring, hvis man har to hunde. I tilfælde, hvor hunden opholder sig uden for boligen, henvises der til reglerne i lovgivningen mht. hundegårde etc.
3. Særlige pasningsbehov – Mange hunde har pelse, som kræver en betydelig indsats. Det drejer sig om klipning og/eller trimning, som foretages af en hundefrisør ca. hver 3. måned Hos Foderboxen.dk tilbyder vi hundeklipning og/eller trimning af uddannet hundefrisør. Hertil kommer den daglige pelspleje, som for mange langhårede racers vedkommende kræver op til ½ times daglig børstning. Manglende pelspleje påfører hunden stort ubehag og kan gøre hunden syg, hvis den f.eks. ikke kan komme af med sin afføring pga. sammenfiltret pels, eller hvis pelsen danner klumper mellem poternes trædepuder.
Det anbefales at gå til træning med sin hvalp/hund. Det bidrager til, at du får en velfungerende hund og du har et sted, hvor du kan søge råd og dåd, hvis hunden på et tidspunkt skulle volde problemer. Både Foderboxen.dk, Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, en række oplysningforbund og private trænere tilbyder forskellige former for træning og aktivitet.
4. Stimulering og behov for motion De forskellige hunderacers behov for motion og anden beskæftigelse har sammenhæng med, hvad hunderacen oprindelig er lavet til f.eks. jagthund, hyrdehund, vagthund, selskabshund eller kamphund. Men alle hunde har behov for at komme ud min. 3-4 gange om dagen for at tisse og besørge. Herudover har hunden brug for hver dag at gå en tur for at få duftindtryk, ligesom den minimum et par gange om ugen bør have adgang til samvær med andre hunde. Alle hunde har behov for at komme ud og gå tur dagligt. Det er ikke tilstrækkeligt at blive lukket ud i haven. Hunden skal have lejlighed til at få nye oplevelser og duftindtryk og til at mødes med andre hunde. I visse tilfælde bør man afholde sig fra at gå med sin hund i hundeskove og på fritløbsområder. Det gælder, hvis man har en hund, som man ikke har fuld kontrol over, for dét er et krav, hvis hunden skal gå løs. Eller hvis man har en hunhund i løbetid eller en hund, som ikke bryder sig om andre hunde. I hundeskove og på fritløbsområder vil man nemlig ikke kunne undgå, at ens hund nu og da bliver opsøgt af en løs hund.
5. Fodring Hunde spiser fra naturens hånd næsten alt og er altså i modsætning til mange andre rovdyr ikke kun kødædere. Foderet skal indeholde proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler og vand. Et foder er utilstrækkeligt, hvis der mangler nogle af disse essentielle næringsstoffer. Vand er det allervigtigste næringsstof. Et væsketab på 15% procent kan være dødbringende for hunden og hunde skal altid have fri adgang til frisk vand. Der findes i dag gode tørfoderprodukter, som er tilpasset forskellige kategorier af hunde: hvalpe, voksne hunde og seniorer, ligesom der findes særlige produkter til f.eks. hårdtarbejdende hunde (jagthunde i jagtsæsonen), diegivende tæver, hunde som skal på slankekur etc. Man kan godt supplere med rester fra familiens aftensmad for at skabe afveksling for hunden, men husk at hunde ikke kan tåle stærk og krydret mad. Ved at lade et lødigt tørfoder danne grundlag er man sikker på, at hunden får de nødvendige næringsstoffer. Nogle hunde skal ikke have lige så meget at spise, som det står angivet på foderpakkerne. Andre får lidt for meget mad ”ved siden af”. Så husk, at man skal ”fodre med øjnene”. Når du ser på hunden oppefra, skal den gå lidt indad bag ved ribbenene. Hvis ikke den gør det, er den for tyk og skal på slankekur: mere motion og mindre mad. Tal evt. med dyrlægen. 8. Sociale behov Hunden er et flokdyr og har behov for kontakt til sin ejer/familie i de fleste af døgnets timer. Det må frarådes at anskaffe hund, hvis hunden pga. ejerens job er nødt til at være alene mere end 6-8 timer i døgnet. Hunden har også behov for samvær med andre hunde, og man er derfor som ejer ansvarlig for, at hunden får denne mulighed.
6. Formering, yngelpleje og evt. neutralisering Hunhunde bliver kønsmodne i 7-12 måneders alderen og kommer herefter i løbetid ca. 2 gange om året. I den periode bløder de lidt og i en del af perioden er hunhunden klar til at blive parret og tiltrækker hanhunde med sin duft. Hanhunde bliver kønsmodne i 10-12 måneders alderen, men allerede så tidligt som i 5 måneders alderen er der set eksempler på, at hanhunden har kunnet parre en hunhund (tæve). Når hanhundene bliver kønsmodne, bliver nogle af dem mere dominerende og aggressive over for andre hanhunde. Det kræver stor opmærksomhed fra ejeren i denne periode, så hunden ikke får tillagt sig nogle uheldige vaner som slagsbror – vaner, som kan være svære at komme af med igen. Både han- og hunhunde kan neutraliseres (kastreres/steriliseres). Søg råd hos din dyrlæge.
7. Typiske tegn på sygdom eller nedsat trivsel Søg dyrlæge, hvis hunden
– har feber (over 39 grader)
– bliver sløv og nedstemt
– ikke vil spise eller drikke over et par døgn
– hoster
– prøver at kaste op, men ikke kan
– klør sig mere end nogle få gange
– går med hovedet på skrå og ser ud som om den ”hælder vand ud” af det ene øre
– halter
– virker ”anderledes” end den plejer
– kaster op eller har diarré Hvis hunden kaster op eller har diarré, men i øvrigt virker frisk, kan du lade den faste i op til 24 timer, hvorefter du kan begynde med at give den skånekost. Vand må ikke tages fra hunden, men skal tildeles flere gange dagligt i små portioner, i stedet for én stor skål.
Efterlad aldrig hunden i en varm bil. Med en udetemperatur på blot 20-22 grader stiger varmen inde i bilen hurtigt til 80-85 grader også selv om sideruderne er rullet lidt ned.
Yderligere oplysninger – hunde generelt
Helt grundlæggende skal man vide, at hunden er et flokdyr og et rovdyr. Hundens stamfader er den grå ulv, som er et rovdyr, der lever og jager i mindre flokke. Dyrene i en ulveflok er helt afhængige af hinanden for at overleve. Derfor har ulve udviklet et meget præcist signalsprog, som nutidens hunde har arvet. Hunde, som er vant til at være i menneskehænder helt fra de er små hvalpe, har lært, at både mennesker og hunde udgør deres flok. Men det betyder ikke, at hunde og mennesker bliver ens, blot at vi har vældig gode forudsætninger for at lære at forstå hinandens kommunikation og kan indgå i et fint socialt samspil. Hundens instinkter er dens medfødte anlæg for at foretage visse handlinger, der tjener til artens overlevelse: jage bytte, grave føde ned, gø når der kommer nogen, løbe efter hunhunde i løbetid for at forplante sig osv.
Hunde og børn
Hunde er ikke født med et særligt forhold til børn. En hund er i almindelighed glad for børn, hvis den tidligt i hvalpeperioden har haft gode og positive oplevelser med forskellige børn i forskellige aldre. Hunde, der som hvalpe er blevet drillet af børn, kan derimod få et dårligt forhold til børn og aldrig siden vænne sig til dem. Hunde, der som hvalpe ikke har haft lejlighed til at omgås børn, vil ofte senere være utrygge ved børns tilstedeværelse. Det er altså vigtigt, at du som hvalpeejer sørger for, at hvalpen får gode oplevelser med børn. Det betyder, at børnene skal lære at respektere og omgås hunden (Det gælder både familiens egne børn og kammerater) og så er det i øvrigt altid de voksnes ansvar, at børn under 8-10 års alderen aldrig er alene med en hund.
Den første tid med hvalpen
For at komme godt fra start med det nye familiemedlem, er der nogle forhold, som man skal have styr på. Det anbefales, at man sørger for at holde ferie de første 1-2 uger efter man har fået den nye hvalp, så alenehjemme-træningen og renlighedstræningen kan foregå stille og roligt. Før hvalpen ankommer:
– Bliv enige om, hvad hvalpen må og ikke må.
– Træf aftale om, hvem i familien, der har ansvar for hvad i forhold til hvalpen.
– Sørg for, at haven er hegnet sikkert ind.
– Fjern farlige ting f.eks. elektriske ledninger og rengøringsmidler fra hvalpens rækkevidde (som er større end man tror).
– Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller papkasse med tæppe, vand- og madskål, halsbånd, snor og hundetegn, legetøj.
– Lær familiens børn, hvordan man omgås hunde – herunder at hvalpen skal være i fred, når den spiser, sover eller opholder sig i sin kurv/seng, eller ”siger fra”. Børn under ca. 8 år bør ikke have lov til at løfte/bære hvalpe/hunde. Transporten hjem
– Inden du/I forlader opdrætteren/sælgeren, skal du sikre dig, at du har fået hvalpens registreringsattest til Dansk Hunderegister (lovpligtig).
Hvis opdrætteren endnu ikke har modtaget denne fra Dansk Hunderegister, skal du have udleveret anden dokumentation på, at hvalpen er under registrering i DH, f.eks. den såkaldt midlertidige registreringsattest, som opdrætteren kan få hos dyrlægen, samtidig med, at hvalpene chipmærkes. Den midlertidige dokumentation/attest udleveres, fordi der kan gå nogle uger fra mærkningen foretages hos dyrlæge/ID-mærker og indtil oplysningerne er indberettet til DH og attesten udskrevet og sendt.
Sørg for en transportkasse, så hvalpen kan ligge roligt. Hvis hjemtransporten foregår i bil, er det en god idé at være en ekstra person til stede, som kan sidde på bagsædet ved siden af transportkassen og have en hånd inde hos hvalpen, så den føler sig tryg. Husk halsbånd og snor, hvis transporten er så lang, at hvalpen skal ud at tisse undervejs.
Grundlæggende om opdragelse og træning af hunde
For at få hvalpen indsluset i familien så gnidningsfrit som muligt, så skal man forstå den helt grundlæggende pointe i al hundetræning: Ønsket adfærd skal belønnes, uønsket adfærd skal ignoreres! Det lyder enkelt, men for mange er det i virkeligheden svært, fordi de er mere vant til at skælde ud, når hvalpen gør noget, man ikke ønsker af den. Dansk Kennel Klub har sammen med Dyrenes Beskyttelse udarbejdet en række små hæfter, som du kan downloade som pdf.fil fra foreningernes hjemmesider.
Et af hæfterne hedder: ”Den første tid med hunden”, og kan printes ud, så hele familien er med på, hvordan det skal foregå. Læs også gerne ”10 tips til en god start med hvalpen” på www.dkk.dk
Dansk Kennel Klub Købelov og klagemuligheder
Hvis du har købt din hund af en opdrætter, som regelmæssigt opdrætter hvalpe, en hundehandler eller en hundeformidler, betragtes handelen som omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet. Har du købt hunden af ”naboen” eller en anden privatperson, som kun har haft et enkelt kuld, må man selv have fat i en advokat, hvis der opstår uenigheder i kølvandet på handlen.
Læs mere på: http://www.dkk.dk/
Med venlig hilsen
Foderboxen.dk