Pasningsvejledning for fladhaleparakitter
1. Dyreart
Bla. undulat
2. Fuldvoksen størrelse
Længde 18-47 cm afhængig af art, vægt 26-220 g afhængig af art.
3. Forventet levealder
20-35 år
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Fladhaleparakitter er fugle med et stort behov for at flyve, og mange af dem flyver hurtigt. De holdes derfor bedst i udendørsvolierer af passende størrelse. Det vil for de store arters vedkommende sige en voliere på minimum H180 x D100 x B400 cm. Til de mindre arter anbefales en voliere på minimum H180 x D100 x B200 cm.
Fladhaleparakitter er ikke de værste gnavere, og derfor kan voliererne normalt bygges som trækonstruktion med almindeligt volierenet med en maskestørrelse på 1 x 2 cm. Volieren bør være afskærmet på to af siderne. I tilknytning til volieren skal der være et inderum, hvor fuglene kan søge ly for vejrliget. Inderummet bør have et grundareal mindst halvt så stort som volieren. Voliere og inderum forsynes med grene, som parakitterne kan klatre og gnave i.
Grenene placeres bedst i enderne af volieren, så der stadig er et passende flyverum imellem. Vand og foderskåle skal anbringes med god afstand, så vandskålen ikke bliver fyldt med frø. Udendørsvolierer skal være forsynet med en sluse, så fuglene ikke uforvarende kan flyve ud.
Kun enkelte arter kan anbefales at holde som indefugl. Hvis man vil holde undulater som indefugl, anbefales et bur på minimum H60 x D50 x B100 cm. Til fugle af rosellastørrelse anbefales et bur på minimum H100 x D70 x B160 cm.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Hvis fladhaleparakitter holdes udendørs, kan de vænnes til at være ude hele året. De skal dog have adgang et afskærmet, frostfrit opholdsrum.
6. Stimulering og behov for motion
Hvis fladhaleparakitter holdes i voliere af passende størrelse og med rigelige klatre- og flyvemuligheder, kan de selv sørge den nødvendige motion. For fugle i indendørsbure er det vigtigt med friske grene, de kan gnave i.
7. Fodring
Fladhaleparakitter lever i naturen af et bredt udvalg af frugter, nødder, frø og grønt. Når man sammensætter sit foder skal man derfor sikre, at det er varieret og indeholder både proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Som basisfoder kan man anvende en frøblanding til parakitter.
Der findes i handlen frøblandinger til både store og små parakitter. Vælg den type, der passer til fuglene. Man skal sikre sig, at der er mange slags frø i blandingen og ikke kun overvejende solsikke. Til fugle, der opholder sig ude om vinteren, gives et ekstra tilskud af olieholdige frø som solsikke, saflor og hamp. Hertil gives frugter, f.eks.: appelsin, æble, pære, blomme, banan, mango, kiwi og vindruer. Grøntsager: Gulerødder, majs (friske, kogte eller frosne), ærter, broccoli, spinat, rødbeder og peberfrugter. Grønt: mælkebøtter, friske grene med blade, hyben, rønnebær og andre bær. Spiret og opblødt frø er en god kilde til vitaminer.
Under spiringen skal frøet flere gange skylles grundigt for at fjerne urenheder. Frøblandinger med store frø som ærter, solsikke, saflor, hvede og bønner er velegnet til spiring.Især i yngletiden tager mange af parakitterne også insektlarver, f.eks. melorme, bidronelarver, voksmøllarver.
Foderpiller er også et udmærket foder, men bør altid bruges sammen med andre foderemner, da det kan blive for kedeligt for fuglene, hvis det gives alene. Vær opmærksom på, at mange typer af foderpiller er tilsat konserveringsmidler og kunstige farvestoffer.
Fladhaleparakitter skal ikke have sand og småsten, men skal have en kalkblok eller en skål med knuste østersskaller kaldet Grit.
8. Sociale behov
Fladhaleparakitter lever i naturen parvis og i mindre grupper (undulater dog i store flokke) og har derfor et stort behov for at være sammen med artsfæller. Fladhaleparakitter bør derfor ikke holdes enkeltvis.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Under de rigtige forhold vil fladhaleparakitterne kunne yngle i fangenskab. Fladhaleparakitterne er kønsmodne i en alder af 1-2 år. I naturen yngler fuglene i hule træer.
I fangenskab kan man benytte hule træstammer eller egentlige redekasser, der for de større arter måler H45 x D30 x B30 cm, og for de mindre arter H30 x D15 x B15 cm. De store arter skal have et indgangshul på 8-10 cm i diameter, mens de mindre arter skal have et hul på ca. 5 cm.
Kasserne kan anbringes vandret, lodret eller på skrå. Kasserne bør laves af træ eller krydsfiner. Som redemateriale kan anvendes spagnum, høvlspåner eller biostrøelse. Rugetiden er 18-20 dage, hvorefter ungerne fodres i reden 4-6 uger inden udflyvning. Efter udflyvningen fodres ungerne stadig en periode af forældrene.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Fugle er gode til at skjule sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de mindste tegn på, at fugle ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide. Den raske fugl er livlig og bevæger sig hyppigt i løbet af dagen ved at flyve og klatre.
Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og fødder rene og tørre og øjnene klare og agtpågivende. Den syge fugl kan vise sine symptomer på mange forskellige måder. De mest almindelige tegn på sygdom er følgende: Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde. Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen.
Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben. Tynd ildelugtende afføring Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen, haster det med at få den til dyrlæge, da den på dette tidspunkt allerede er meget syg.
Udbredelse
Australien, New Zealand og omliggende øer.
Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf- net.dk).
Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider.
Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 12.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.
Med venlig hilsen
Foderboxen.dk