20130918-095530.jpg

Bastian er bare helt vildt bange for torden, ingen i familien er ellers bange for torden og fyrværkeri, men det må også være skræmmende når man ikke ved hvad al den larm betyder…

Han sidder i dette øjeblik helt op af mig og ryster. Jeg er helt rolig pylrer ikke og er meget normal i min opførsel overfor ham, så han ikke tror han har god grund til at være bange. Faktisk er han nu faldet til ro mens jeg er kommet længere i teksten, han kigger stadig ud af vinduet, men han ryster ikke og han har lige lagt sig ned for at slappe af igen.

Hvis man har dyr der er bange, så skal man passe på ikke at fodre deres frygt med ynk og nåååååå hvor er det synd. Vis hellere hvordan man skal opføre sig, vær rolig og lad dem være hos dig, som var det en almindelig hyggestund. Det er klart, at er der mulighed for at være hjemme ved uvejr, så er det bedst for dit kæledyr.

Hvis man tit har en hund der er nervøs, kan man prøve med Adaptil (tidligere DAP), som er flydende feromoner på enten sprayflaske, eller på flaske som udskilles ved at komme i special stik til stikkontakten eller som halsbånd. Det er helt naturligt og ufarligt.
Læs mere her: Adaptil

Hav en hyggelig torden/lyn og regnvejrsdag
Mvh Katja
Aut. Dyrehandler