Vinteren er over os, og det betyder vejsalt på gaderne. Ved at bruge potevoks og følge andre gode råd, kan du undgå smertefulde skader på din hunds poter – samt dyre dyrlægeregninger!
Når vinteren er over os, og det kolde vejr byder på sne og slud, så saltes der på vejene og fortovene. Både private og offentlige instanser får tilsammen saltet hvad der svarer til et kilo salt pr. kvadratmeter vej. Selvom vi mennesker kan mærke det ved, at vejene er knapt så glatte og vi kan færdes mere sikkert rundt på vores to ben, så er det desværre ikke en lige så stor succes for vores firebenede bedste venner.
Saltet kan nemlig både indtørre din hunds poter, som så kan sprække, og trænge ind mellem trædepuder og andre småskrammer. Disse faktorer kan være medvirkende til, at din hund får sår og rifter under poterne. Når disse så igen kommer i kontakt med alt det vejsalt der bliver spredt på gader og stræder, så gør det utroligt ondt på din hund! Nogle begynder at ryste og slikke på poten/poterne, og er det rigtig slemt, kan det være din hund slet ikke har lyst til at gå sine daglige ture.
Hvis det, at din hunds poter har været udsat for vejsalt har resulteret i, at den har fået sår på trædepuderne, kan man være nødsaget til at søge dyrlæge, da ubehandlede sår kan blive betændte, dette er meget smertefuldt for din hund. Hvis ikke dette skræmmer dig, så tænk på pengepungen. Alene en konsultation kan koste 500 kr. Hvis hunden så yderligere skal i behandling og behøver andre remedier for at skåne de ømme poter, så kan det hurtigt løbe op over 1.000 kr. for et enkelt besøg hos dyrlægen.
Dog er der flere ting du som hundejer kan gøre for, at forebygge eventuelle skader på din hunds poter. Disse indebærer bl.a.:
- Brug potevoks på din hunds poter inden I skal ud at gå. Dette kan købes som en creme eller stift, der hurtigt og nemt smøres på hundens poter.
- Lad hunden gå på græsset, da dens poter her vil være mere forskånet for vejsalten, og benyt generelt græsarealer til luftning af din hund, så vidt som muligt.
- Benyt grus i stedet for salt foran dit hus. Salt gør underlaget meget koldt, hvilket kan være ubehageligt for din hund at gå på.
- Skyl hundens poter i lunkent vand efter at I har været ude at gå, og vær grundig så du får alt saltet væk, og smør igen hundens poter med potevoks eller endnu bedre potepleje creme, da dette også kan virke plejende på hundens trædepuder, såfremt de har taget lettere skade af vejsaltet.
- sidst men ikke mindst anbefaler vi også hundesko så som “Paws“, som er små balloner. Det er engangshundesko fremstillet i 100% naturgummi. Skoene sidder godt på poten og giver maksimal bevægelsesfrihed, samtidig med at de er vandtætte og yder beskyttelse mod sne, frost og vejsalt
Håber du og din(e) bedste ven(ner) kommer igennem vinteren og husk at holde godt øje med poterne
Se alle produkter mod ømme poter her
God vinter 🙂
Line Vyk | stud.scient i Animal science