Pasningsvejledning for lorier
Vedrørende navne på enkeltarter henvises til “Danske navne på alverdens fugle”, Dansk Ornitologisk Forening, ISBN 978-87-992351-0-0.
2. Fuldvoksen størrelse
Længde 13-32 cm afhængig af art, vægt 16-260 g afhængig af art.
3. Forventet levealder
Lorier kan opnå en alder op til 38 år.
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Lorier er fugle med et stort behov for at flyve, og mange af dem flyver hurtigt. De bør derfor holdes i volierer, hvor dette er muligt. Det vil for de store arter sige en voliere på minimum H200 x B100 x L4000 cm. Til de mindre arter anbefales en voliere på minimum H200 x B100 x L2000 cm.
Lorier gnaver sjældent, og derfor kan voliererne normalt bygges som trækonstruktion med almindeligt volierenet med en maskestørrelse på 1 x 2 cm. Volieren bør være afskærmet på to af siderne. I tilknytning til volieren skal der være et inderum, hvor fuglene kan søge ly for vejrliget. Inderummet bør have et grundareal, der er mindst halvt så stort som volieren.
Voliere og inderum forsynes med grene som fuglene kan klatre i.
Da afføringen er tyndtflydende, anbefales det at anvende et godt sugende underlag i inderummet. Underlaget kan fx bestå af aviser, biostrøelse eller høvlspåner. Vand og foderskåle skal anbringes med god afstand, så vandskålen ikke bliver fyldt med foder og afføring.
Udendørs voliere skal være forsynet med en sluse, så fuglene ikke uforvarende kan flyve ud. Hvis man vil holde lorier som indefugle, anbefales et bur på minimum H100 x B75 x L160 cm. Det er dog kun ganske enkelte arter, der på forsvarlig vis kan holdes indendørs hele tiden.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Lorier kommer fra tropiske og subtropiske egne og skal holdes frostfrit hele året.
6. Stimulering og behov for motion
Hvis lorier holdes parvis eller i mindre grupper i en voliere af passende størrelse, vil de selv få den nødvendige motion.
7. Fodring
Lorier lever i naturen af et bredt udvalg af pollen, nektar og frugter. Når man sammensætter sit foder, skal man derfor sikre, at det er varieret og indeholder såvel proteiner som kulhydrater og fedtstoffer. Som basisfoder kan man anvende et færdigfoder, der købes som pulver og røres op i vand. Der findes også et pulver, der gives tørt. Hertil gives frugter: fx appelsin, æble, pære, blomme, banan, mango, kiwi eller vindruer. Grønsager: Gulerødder, majs (friske, kogte eller frosne), ærter, broccoli, spinat, rødbeder ellerpeberfrugter. Grønt: mælkebøtter, friske grene med blade, hyben, rønnebær eller andre bær. Spiret og opblødt frø er en god kilde til vitaminer. Under spiringen skal frøet flere gange skylles grundigt for at fjerne urenheder. Især i yngletiden tager mange af lorierne også insektlarver, fx melorme, bidronelarver, voksmøllarver.
Lorier skal ikke have sand og småsten, men en kalkblok eller en skål med knuste østersskaller kaldet grit.
8. Sociale behov
Lorier lever i naturen parvis og i mindre grupper og har derfor et stort behov for at være sammen med artsfæller. Lorier bør derfor ikke holdes enkeltvis.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Under de rigtige forhold vil lorier kunne yngle i fangenskab. Lorier er kønsmodne i en alder af 1-2 år. De største arter anvender redekasser, der måler H45 x B30 x L30 cm, de mindre arter kasser på H30 x B15 x L15 cm. De store arter skal have et indgangshul på 8-10 cm i diameter, mens de mindre arter skal have et hul på ca. 5 cm. Kasserne kan anbringes vandret, lodret eller på skrå. Kasserne bør laves af træ eller krydsfiner.
Som redemateriale kan anvendes spagnum, høvlspåner eller biostrøelse. Lorier lægger normalt 2 æg, og rugetiden er 18-20 dage, hvorefter ungerne fodres i reden 4-6 uger inden udflyvning. Efter udflyvningen fodres ungerne stadig en periode af forældrene.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Den raske fugl er livlig og bevæger sig hyppigt i løbet af dagen ved at flyve og klatre. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og fødder er rene og tørre, øjnene klare og agtpågivende.
Den syge fugl kan vise sine symptomer på mange forskellige måder. De mest almindelige tegn på sygdom er følgende:
Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde. Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen. Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben. Tynd ildelugtende afføring.
Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen, haster det med at få den til dyrlæge, da den på dette tidspunkt allerede er meget syg.
Udbredelse
Australien, New Zealand, New Guinea og omliggende øer.
Slutblok
Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 19.3.2014 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.