Videnskabeligt navn: Pogona henrylawsoni
Dansk navn: Dværgskægagame
Levealder: 6-10 år
Udbredelse: Det centrale Queensland, Australien
Lovgivning: Ikke fredet
Giftighed: Ikke giftig
Udseende
Dette er en populær agamart, der er mindre end den almindelige skægagam. Den bliver ca. 25 cm lang, når den er fuldt udvokset. Halen udgør omkring halvdelen af længden. Hovedet er mere rundt end på den almindelige skægagam og skægget er mindre udviklet. Ben og hale er relativt korte. Der er få større pigge bag kæbepartiet og en række pigge langs siden af kroppen. Farvetegningen kan gå fra olivenfarvet til gulbrun med to rækker af ovale aftegninger langs ryggen. Undersiden af kroppen er hvid, men ses også af og til med en grå marmorering. Ungdyr kan have orange farve rundt om ørerne og på ryggen, men dette vil normalt aftage med alderen. Hanner kan kendes på to hemipenale buler på undersiden af halen. Hannerne vil ofte udvise den karakteristiske hovednikkende adfærd sammen med en grå hals i parringssæsonen.
Biologi
Dværgskægagamen er en dagaktiv art, der kommer fra et tørt, barskt miljø. I naturen foretrækker den at sidde på forhøjninger i terrænet, f.eks. jordhøje, små klippeafsatser eller sten, hvor den finder ly i tilgængelige revner.
Hold i terrarium
Dværgskægagamer kræver et tørt, veloplyst ørken-terrarium. Et terrarium med målene L: 100 cm x B: 50 cm x H: 50 cm er passende for et voksent par. Terrariet skal indrettes med et lag sand i bunden samt klipper/sten og korkbark for at give mulighed for at klatre og søge ly. Man bør være særligt opmærksom på, at arrangere sten og bark, så det står sikkert, herved udgås at dyrene kan blive skadet eller fastklemt under dekorationerne. Der skabes en plads, hvor dyrene kan sole sig og varme sig ved at placere en spotpære i den ene ende af terrariet. Der skal være 45-50 °C på solpladsen og temperaturen skal falde til 28-30 °C i den modsatte ende af terrariet. Det er vigtigt, at dyrene kan vælge mellem varmere og køligere områder i terrariet, så de har mulighed for at vælge deres foretrukne kropstemperatur. Der skal et lysrør med 10 % UV-B lys samt et dagslysrør i ca. 14 timer om dagen. Al varme og lys skal slukkes om natten for at tillade at temperaturen falder til 18-24 °C. Det anbefales at bruge en termostat for at forhindre overophedning – især om sommeren.
Foder
Dværgskægagamer er primært insektædere, men vil også have glæde af lidt grøntfoder. Fårekyllinger, græshopper, kakerlakker, kæmpemelorme og melorme i passende størrelse kan bruges. Grøntfoder kan inkludere romainesalat, kinakål, ruccola, mælkebøtter og andet grønt og spiseligt ukrudt fra haven. Insekter bør rystes med kalk ved hver fodring og en gang om ugen bør de også rystes med vitaminpulver. Unger bør fodres 2-3 gange dagligt, ungdyr en gang dagligt og voksne fodres hver anden dag. En lille vandskål bør være tilgængelig og unger og ungdyr bør sprayes med vand en gang om dagen for at sikre at de drikker. Dværgskægagamer drikker ikke meget, da de dækker en stor del af deres væskebehov gennem foderet.
Sygdomstegn
Raske dyr har klare øjne og er rene omkring både øjne, mund, næsebor og gat. Dyrene bør bevæge sig frit og være årvågne når de tages op. Hoftebenet bør ikke være specielt synligt ved toppen af halen og dyret bør heller ikke være overvægtigt. Metabolic Bone Disease (MBD) forårsages af utilstrækkelig kalkindtag og/eller UV-B lys. Symptomer inkluderer rysten, lammelse, deform rygsøjle, hævede lemmer og knoglebrud. Manglende tæer og halespidser er almindeligt og er ikke umiddelbar genstand for bekymring, så længe der ikke er risiko for infektion. Inaktivitet og manglende appetit er typisk symptomer, der kan dække over en række sygdomme. Her bør en dyrlæge konsulteres.
Håndtering bør begrænses, da dette kan medføre stress og øget syg-domsrisiko. Det frarådes at håndtere ungdyr.
Andet
Voksne hanner kan slås og bør derfor ikke holdes sammen. Dværgskægagamer kan holdes som par eller i små grupper med højst en han. Den dominerende han nikker med hovedet for at vise dominans og af og til vil halspartiet også skifte farve fra hvid til grå. Underkastelse signaleres ved en vinkende gestus. De fleste dværgskægagamer kan blive meget tamme og kan håndteres i kortere tid ad gangen. Farveskift er ikke meget markeret hos dværgskægagamer, men de kan blive lysere eller mørkere afhængigt af temperatur og humør.
Alle tilgængelige dværgskægagamer er opdrættet i fangenskab og er relativt hårdføre, hvis de passes godt. Unger vokser hurtigt og bør opdeles efter størrelse, hvis de holdes i grupper.
Opdræt
For at få skægagamerne i ynglehumør kan man give dem en vinterdvale på 7-8 uger, ved en dags temperatur på 17-18 grader og 25 grader på varmepladsen. Dagslængden skal være på 10 timer. Nattetemperaturen bør ligge på ca. 15 grader. Det er vigtigt at man langsomt sænker og hæver temperaturerne så det ikke går for hurtigt for skægagamerne. Især når man sænker temperaturen er det vigtigt at det går langsomt. Man skal nemlig være sikker på at alt det foder den har i maven er optaget inden der bliver for koldt. Krybdyr har brug for varme for at kunne optage sit foder, så lige inden og imens de er i vinterhvilen må de ikke fodres da det er for koldt for dem til at de kan optage foderet og foderet vil derfor rådne i maven på dem og skægagamen vil til sidst dø af det. Når dyrene er på den normale temperatur igen kan man begynde at fodre igen. Efter vinterhvilen vil parringen finde sted. Dette kan foregå rimelig voldsomt og man kan blive nødt til at skille parterne for en kort periode. Efter parringen sætter man en æglægningskasse ind i terrariet. Kassen skal være så stor at hunnen sagtens kan vende sig derinde. I bunden af kassen ligger man et godt lag af en blanding af fugtig vermiculite og spagnum. I denne kasse vil hunnen så lægge sine op til 20 æg.
Udrugning af æg
Æggene lægges forsigtigt i en rugemaskine og udruges i løbet af 60-75 dage ved ca. 30 grader. Ungerne passes på samme måde som de voksne, de skal dog fodres lidt oftere. Man bør holde ungerne i et terrarie for sig selv for at sikre at de voksne ikke spiser ungerne. Nogle skægagamer parrer sig og lægger æg uden at de har været i vinterhvile.
Pasning af unger
Unger passes ligesom de voksne, bare med passende mængde foder og ekstra vitaminer og mineraler.