Pasningsvejledning for Dværgmus
1. Dyreart
Europæisk dværgmus (Micromys minutus); afrikansk dværgmus (Mus minutoides).
2. Fuldvoksen størrelse
Længden (uden hale) er 3-6 cm, og vægten er 3-10 g. Afrikansk dværgmus er mindst af de to arter.
3. Forventet levealder
I fangenskab er levealderen typisk ca. 1,5-3 år, men op til 4 år er set.
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Dværgmus bygger kugle-/ægformede reder enten oppe i vegetationen (europæiske dværgmus om sommeren) eller på jorden, evt. i små huller. Afrikansk dværgmus indsamler småsten, som samler dug, de kan drikke fra. Begge er primært skumrings- og nataktive, og dygtige klatrere. Dværgmus skal holdes i et terrarium på minimum H60 x B60 x D30 cm for op til 5 individer med låg af fint trådnet, for at sikre tilstrækkelig ventilation og undgå, at de undslipper (de kan hoppe højt). Anlægget skal udnyttes godt i højden med rigelige klatrefaciliteter i form af et netværk af grene, sisalreb, sten/klipper og forskellig beplantning. For europæisk dværgmus er det vigtigt med høj vegetation (f.eks. gederams, tidsler, siv, stift græs) til at fæstne reden i. Begge arter bør dog altid have adgang til en færdiglavet kugleformet rede med et lille indgangshul. Afrikansk dværgmus skal desuden have småsten/grus (gerne sprayet med vand), så de har mulighed for at efterligne adfærden i naturen og samle dem i bunker. Der skal endvidere være adgang til rigeligt redemateriale (frisk hø, kokostrevler). Bundlaget skal bestå af jord, støvfrie træspåner og/eller grus og med støvfrit hø, rødder og tørv ovenpå.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Stuetemperatur er som udgangspunkt bedst, gerne med lidt lavere nattemperatur. For at sikre naturligt tandslid, skal der altid være gnavemateriale (grene, evt. mindre stykker af en gnavesten) tilgængeligt. Synlige ekskrementer og foderrester fjernes, og frisk vand gives dagligt. Anlægget tømmes og rengøres ca. hver 2.-4. uge (jo større anlæg, des sjældnere rengøring), og inventaret udskiftes efter behov. Sæt dog lidt redemateriale tilbage, så nogle dufte bevares. Undgå helst håndtering af dyrene ved rengøring.
6. Stimulering og behov for motion
Begge arter er særdeles aktive og adrætte dyr, og det er helt nødvendigt med rigeligt klatremuligheder, der kan stimulere deres høje aktivitetsniveau og klatrefærdigheder. Fødeemnerne gemmes så vidt muligt rundt omkring, så de aktiveres med at søge efter dem. Grundet deres ringe størrelse og høje aktivitet er dværgmus meget svære at håndtere uden at risikere at beskadige og stresse dem. Derfor bør de kun håndteres når absolut nødvendigt. Skal de flyttes fra anlægget, kan de i stedet lokkes ind i en passende beholder. De kan med fordel trænes til at blive trygge herved. Visse dværgmus kan blive tamme og lære selv at hoppe op i hånden, og disse kan med forsigtighed håndteres med konstant opmærksomhed, så de ikke pludseligt springer ned. Dværgmus forskrækkes let, og selvom bid sker sjældent, kan det ske i forsvar.
7. Fodring
I naturen spiser de korn, frø og insekter, europæiske dværgmus også grønne plantedele, frugt og nektar. Som basisfoder gives en god frøblanding suppleret med diverse korn, hirse (gerne på kolber), solsikke-, hør- og saflor tidselfrø, tørret majs og ærter. Dagligt som proteintilskud gives lidt insekter, melorme, hårdkogt æg, universalinsektfoder eller knust katte-/hundetørfoder. Frugt og grønt kan gives i ny og næ. Flere foderskåle og udspredning af foderet anbefales for at undgå konflikter. Frisk hø og små stykker af gnaver-/mineralsten skal altid være tilgængeligt. Vitamintilskud i pulverform strøs over foderet. Der skal altid være let adgang til frisk drikkevand i en lille flaske (evt. uden kugle) eller flad skål (vandet skiftes ofte, og dyrene skal altid kunne klatre ud, så de ikke drukner). Spray også gerne vand på bunker af småsten eller beplantning.
8. Sociale behov
Afrikanske dværgmus lever naturligt i par eller kolonier, og disse skal altid holdes mindst to sammen, men gerne i små grupper (dog kun én han til flere hunner). To hanner vil i nogle tilfælde være aggressive over for hinanden. Europæisk dværgmus lever i naturen typisk solitært. De kan dog i fangenskab også ofte trives sammen i par eller små grupper, hvis de sættes sammen som helt unge og har rigeligt plads og skjul, så de altid kan undslippe hinanden. Voksne individer kan til gengæld kun sjældent med succes introduceres for hinanden, og det kan i værste fald have fatale følger, hvorfor dette frarådes. Det anbefales så vidt muligt at holde mindst to sammen, så de har mulighed for at udvise naturlig social adfærd over for en artsfælle. Selvom parret/gruppen trives sammen, skal man altid være meget opmærksom på eventuelle konflikter og adskille dem, hvis konflikterne bliver alvorlige. Bid på hale/bagkrop er første tegn på alvorlige aggressioner. Hav da anlæggene stående tæt på hinanden, så de stadig har en vis kontakt, men ikke kan skade hinanden. Dværgmus må kun holdes med egne artsfæller.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
For europæisk dværgmus er parringssæsonen i den varmere del af året, hvor de kan nå at få op til 4 kuld (evt. flere i fangenskab). En kompakt, robust kugle-/ægformet rede bygges lidt oppe i vegetationen, og fores godt med blødt plantemateriale på indersiden. Ynglereden er mere kompakt end den normale hvilerede.
Afrikansk dværgmus yngler i fangenskab året rundt, og reden bygges typisk på jorden. Begge arter kan hurtigt efter en fødsel blive drægtige igen, men en pause mellem kuldene på minimum et par måneder anbefales. Drægtighedsperioden er ca. 20-21 dage, og kuldstørrelsen op til 8 og 13 for hhv. afrikansk og europæisk dværgmus. Ungerne vejer knap 1 g, og er nøgne og blinde indtil 1-2-ugers-alderen. Fravænningen sker i 2-4-ugers-alderen (senest for afrikansk dværgmus), og kønsmodenhed i ca. 5-8-ugers-alderen. Efter fravænning bør de skilles fra forældrene og i køn, så indavl undgås.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Dværgmus tåler dårligt røg og anden luftforurening, så god ventilation er vigtigt, dog aldrig træk i anlægget. Holdes de i stimulerende og rummelige anlæg og undgås stress (f.eks. direkte håndtering), forekommer sygdomme relativt sjældent. Dyrlægen skal dog straks opsøges ved tegn på sygdom, da de hurtigt svækkes.
For sundhedstjek og kønsbestemmelse kan de med fordel lokkes ind i en gennemsigtig beholder, så der er frit udsyn til alle kropsdele, men så direkte håndtering, der kan stresse og måske skade dem, undgås.
Øvrige informationer
Fra venstre: Europæisk (Micromys minutus) og afrikansk (Mus minutoides) dværgmus. De lever hhv. i Europa/Asien i åbne områder med høj bevoksning, og i det syd- og østlige Afrika i græsområder. Dværgmus egner sig ikke som kæledyr. Foto: Kenneth Worm, Vladimír Motyčka
Slutblok
Udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse (www.dyrenesbeskyttelse.dk) i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning – Foreningen for Exotiske Pattedyr (www.aber.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 6.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.