Pasningsvejledning for blåpandet amazone (benyttes som standard for amazonpapegøjer, korthalepapegøjer samt papegøjer af slægten Pionus)
1. Dyreart Blåpandet amazone (Amazona aestiva aestiva)
2. Fuldvoksen størrelse ca. 37 cm
3. Forventet levealder Op til ca. 40 år
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Anbefalet volierestørrelse H200 x D150 x B300 cm. Inderum 1-2 m2. Dette er en anbefalet størrelse til fugle, som er i voliere og kan yngle under disse forhold. Det er vigtigt at sikre, at din fugl/fugle ikke flyver væk. Dette gøres ved hjælp af en sikkerhedsgang eller sluse, som du kan gå ind i og lukke døren efter dig, inden du går ind til din fugl. Til tamfugle anbefales et bur på H120 x D100 x B200 cm. Et bur kan aldrig blive for stort, men har du et mindre bur, er det vigtigt, at din fugl kommer ud at flyve så tit som muligt i stuen.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Af hensyn til fuglens fjerpleje er det vigtigt altid at give adgang til rent badevand. For tamfugle kan man evt. erstatte badet med forstøvet vand fra en blomsterbestøver. Vandet skal i så fald være tempereret. Selv om amazonpapegøjer godt kan tåle op til flere frostgrader, når de er af akklimatiseret, skal de altid have adgang til et frostfrit rum. Det er desuden en god idé at forsyne inderummet med ovenlysvindue, så de får naturligt lys. Ideelt set skal fuglene have 10-12 timers lys om dagen. Rengøring er en vigtig ting og skal foretages efter behov, det være sig siddepinde og net samt vand- og foderskåle, som altid skal være rene af hensyn til risikoen for sygdomme.
6. Stimulering og behov for motion
Papegøjer skal altid have adgang til grene og kviste, som de kan gnave i og afbarke. Der findes også flere former for reb som kan bruges i mangel af grene, dog skal man her være meget forsigtig, når rebene bliver slidt, da fuglene let kan komme til at hænge fast i trevlerne og derved gøre skade på sig selv. Man kan også bruge nogle tykke grene eller stammer, som man borer huller i og gemmer nogle godbidder i, som fuglene så skal arbejde for at få fat i. Det er desuden vigtigt, at du aktiverer din fugl dagligt, enten med bordlegetøj eller noget legetøj, som den har i sit bur. Og daglige flyveture uden for buret bør være en selvfølge, hvis fuglen(e) ikke holdes i flyvevolierer.
7. Fodring
Deres naturlige foder i naturen er nødder, forskellige frugter, bær og skud. Af og til tager de også insekter, hvilket især ses i yngletiden, hvor de har brug for mere protein. I fangenskab skal fuglene fodres med fuglefoder, ikke menneskemad. Således er chokolade bandlyst. Basisfoderet er en god amazonblanding uden for mange solsikkefrø, som fuglene hurtigt bliver fede af. Derudover fodres med rigelig frugt, dog ikke avocadoer, da disse er giftige for fuglene. Som tilskudsfoder kan du gå ud i naturen og plukke hyben, rønnebær, mælkebøtter, stolthenrik, rajgræs, hyrdetaske og fuglegræs m.m. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvor det indsamles, så det ikke sker på steder, hvor der er forurening fra fx biler eller sprøjtegifte. Levende foder gives typisk i yngletiden og kan fx være 6 -10 melorme. Vitaminer kan gives i vandet, eller det kan købes i pulverform sammen med mineraler, som så drysses over frugterne med ca. en knivspids pr. fugl et par gange om ugen. Du kan også købe pellets og blande ca. 25 % i din amazonblanding
8. Sociale behov
Amazonpapegøjer er sociale fugle og trives bedst sammen med artsfæller. Så har de hinanden, når du ikke lige er der eller har tid.
9. Formering og yngelpleje
Ved parsammensætning er det bedste, man kan gøre at købe et par ubeslægtede unger, som så kan vokse op sammen, eller lade dem udparre i flok og så isolere parrene ved yngletidens start. Op til ynglesæsonen i foråret er det en god idé at give fuglene ekstra E-vitamin. Det øger sandsynligheden for befrugtning. Det er også en god idé at give æggefoder, som kan købes i din dyrehandel. Eller du kan lave det selv af friske hønseæg, som skal være hårdkogte; det blender du så og blander det med rasp. Også her kan du iblande vitaminer og mineraler. Det er vigtigt, når du blander med raspen, at det ikke bliver klægt og klistret. Sådan at når du tager det op fra blenderen og lader det løbe igennem hænderne, så må det ikke klæbe til dine hænder. Husk hjemmelavet æggefoder skal skiftes hver dag, da det nemt kan blive fordærvet. I naturen yngler papegøjerne i hule træstammer, som de selv gnaver til, så målene kan variere en del. Men i fangenskab yngler de typisk i redekasser med målene H60 x D30 x B30 cm og et indgangshul med en diameter på ca. 12 cm. Det vil desuden være en fordel, at redekassen hænger, så den kan kontrolleres udefra. Så behøver man ikke forstyrre fuglene unødigt. Som redemateriale kan man bruge høvlspåner af ikke trykimprægneret træ. Spånerne lægges i et tykt lag i bunden af kassen, så fuglene selv kan lave en passende hulning til æggene. Amazonpapegøjer får normalt 2-5 æg, som ruges i 28 dage. Ungerne er selvstændige efter 90-100 dage, men kan sagtens gå sammen med forældrefuglene et godt stykke tid endnu.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
En frisk fugl er aktiv og reagerer med det samme på lyde. Den har klare øjne og har en ren fjerdragt. Modsat vil en syg fugl typisk sidde og hænge, lægge hovedet om til nakken og puste fjerdragten op. Den kan også have flåd fra næseborene, eller næseborene kan være stoppede, og fjerene omkring gattet kan være beskidte. Sygdomme forebygges langt hen ad vejen ved god hygiejne, sund kost og daglige udfordringer i form af grene, legetøj, flyveture og lignende. Men skulle uheldet være ude, så søg råd hos dyrlægen. Syge fugle skal kunne isoleres, så de ikke stresses af eventuelle andre fugle, og sygeburet forsynes med en varmelampe, så fuglen kan holde sig varm. Men sørg altid for, at din fugl også kan komme væk fra varmen, hvis den har behov herfor.
Øvrige informationer
Der er ingen regler om, at amazonpapegøjer skal være ringede med en årstalsring. Men det er en god ting at gøre, hvis man får unger, så man altid kan se, hvor gammel fuglen er, samt at der er tale om opdrættede fugle og ikke vildtfangne. Montering af fastringe sker typisk på det tidspunkt, hvor ungerne åbner øjnene for første gang.
Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk) med støtte fra Dyrevelfærdspuljen.
Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider.
Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 14.5.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.
Med venlig hilsen
Foderboxen.dk