Hunde var oprindeligt rovdyr, og er biologisk stemt til at søge og jage. Selvom de færreste hunde i dag minder os om glubske ulve, har de stadig et behov for at få stimuleret deres biologiske sanser. Det gøres ved forskellige aktiviteter, hvor hunden får lov at bruge hoved og næse.
Se legetøj og udstyr, som kan stimulere din hund her:
Derfor skal din hund mentalt aktiveres
Det er ikke alle, der tænker over, at deres bløde bamse af en familiehund har brug for andet end kærlighed og gåture. Men langt de fleste hunderacer har brug for mere end det. De har brug for at blive udfordret mentalt og at få lov til at bruge deres næse til at søge og finde gemte godbidder. Nogle racer har selvsagt
mere brug for denne træning end andre; det gælder især de aktive racer.
Uden mentaltræningen kan hundene blive understimulerede, hvilket kan komme til udtryk i det, mange forbinder med uvaner;
– At pive eller gø
– At ødelægge ting
– At være urenlig
– At hoppe op
– At knurre eller bide
Mange af ovenstående kan afhjælpes, hvis hunden tilbydes de rette stimuli. Og det er ikke nødvendigvis så svært endda.
Foderbolde & Stimulerende legetøj
Foderbolde er den nemme løsning og er særligt egnet til hunde, der skal være alene hjemme. Hunden keder sig ikke og er beskæftiget med en aktivitet, der mentalt stimulerer. Efterfølgende kan hunden roligt tage en tiltrængt lur og være klar til en gåtur, når du kommer hjem. Bolden kan fyldes med enten foder eller godbidder.
Der er også nogle gode holdbare mærker indenfor hundelegetøj, der er meget attraktive hos hundene. Vi anbefaler varmt Starmark, Pulse & Kong Original
Søg og find
Denne aktivitet findes i forskellige grader, afhængigt af hvor meget tid du har, og hvor meget stimuli din hund har brug for. I bund og grund handler det om, at hunden skal have lov at bruge sin næse. Kast en håndfuld godbidder ud i haven, eller det ene af dagens to måltider, og lad hunden søge efter det. Skal sværhedsgraden sættes lidt op, kan du nøje gemme godbidder eller foder, f.eks. i huller, på stammer og andre steder, der er sværere for hunden at komme til end blot i græsplænen.
Lækre godbidder i træ
Skær nogle lækre hundegodbidder eller andre lækkerier i små stykker og bind snorer om i forskellige størrelser. Hæng dem fra et lavt træ eller en busk, hvor hunden kun kan nå, hvis den står på bagpoter. Denne aktivitet skal selvfølgelig ikke laves med dårligt gående eller gamle hunde.
Lydighedstræning
Der findes mange hold, hvor du og din hund kan gå for at få undervisning i lydighed. Er du villig til at betale og sætte en ugentlig dag af, er det en god løsning, hvor du ikke selv skal opfinde den dybe tallerken. Men det kan også gøres ganske gratis, når det passer dig. Træn med hunden på gåture, så den går på plads, sætter sig, inden I skal over vejen, osv., eller på et åbent område, hvor I øver ”bliv” og ”apport” med en bold eller pind.
Vælg en smart madskål
De fleste vælger en helt almindelig madskål til deres hund, men hunde er ikke fra naturens side vant til at få deres mad serveret. Du kan enten kaste det ud i haven, som tidligere nævnt, eller vælge en mentalt udfordrende madskål, der fungerer som en labyrint eller lignende, hvor hunden skal arbejde for føden. Du behøver ikke at servere maden sådan hver gang, men det kan være en fin afveksling i ny og næ.
Med venlig hilsen
Bettina Kjærgaard | Dyrepasser & udd. hunde træner