Sofus og hans to nære venner, Lui og Alfredo leder med lys og lygte efter et chinchilla-erfarent hjem, hvor de kan tilbringe resten af deres dage i den vildeste luksus. Sofus er ret vild med at blive kløet øverst på brystkassen, og at sidde på ens skulder. Han elsker rosiner, tørrede tranebær og groft knækbrød, og så har han stamtavle. Fælles for de tre skønne filurer er, at de kan lide menneskelig kontakt og løbeture, men det skal holdes ved lige, for at de forbliver tamme. Hvis du er interesseret i Sofus og hans to venner, så skal du møde personligt op i Dyreværnets åbningstid, og fortælle, hvad du kan tilbyde dem af luksusliv. Vi vurderer med det samme, om de tre musketerer skal med netop dig hjem.

Se mere på: http://www.dyrevaernet.dk/profil.php?sayfa_url=sofus-2664&kat=andre-dyr